EGU

Hænder egu

EGU (ErhvervsGrundUddannelse) er en 2-årig ungdomsuddannelse

EGU (ErhvervsGrundUddannelsen) er en 2-årig ungdomsuddannelse for dig, der af den ene eller anden grund ikke kan tage en klassisk ungdomsuddannelse.

EGU er en fleksibel ungdomsuddannelse skræddersyet til dig og med hovedvægt på praktikforløb på arbejdspladser.

Hvad er EGU?

EGU er for unge under 30 år, som ikke umiddelbart er i stand til at gennemføre en
anden uddannelse.

EGU varer 2 år. (Kan forlænges til 3 år)

EGU uddannelsen er en kombination af praktik, skole og kurser.

Du får løn under praktikken og skoleydelse under skoleophold og kurser.

Hvad er formålet?

Formålet er at opnå kvalifikationer til at fortsætte i uddannelse eller få beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 

Hvad får du af det?

Når du har gennemført EGU får du et uddannelsesbevis. Det giver dig mulighed for:

1. At fortsætte i uddannelse

2. At få et fast arbejde

3. At modtage støtte fra en A-kasse

Hvordan bliver jeg optaget?

At blive optaget på EGU Viborg kræver fire ting.

1. Du har mindst 9 års skolegang 

2. Du er mellem 16 og 30 år

3. Du kontakter din UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) i Viborg Kommune for at blive henvist til EGU. UU-vejlederen indstiller dig til UU-Viborgs visitationsudvalg. Udvalget afgør om du er i målgruppen. Hvis du er, inviteres du til en for samtale på EGU-Viborg på Viborg Ungdomsskole.

4. Du udarbejder din uddannelsesplan sammen med din EGU-vejleder. 

Sidst opdateret: 18.08.2016